Ergonomi, funktionalitet og design

Vores historie

Complete Office er en familiedrevet virksomhed, der blev grundlagt i 2002 af direktør Stig Lundø med hovedvægten lagt på kontorindretning i høj kvalitet, udført efter klassiske grundprincipper og 100% dansk produceret. 

Udover vores egenproduktion af skabe, skrive– og mødeborde, forhandler Complete Office en bred vifte af kendte danske og udenlandske designmøbler. Se vores samarbejdspartnere her.


Fokus på miljøet

Complete Office egenproduktion
For os er det vigtigt at vores møbler er dansk produceret, da vi gerne vil bevare og værne om den danske kvalitet og de danske arbejdspladser. Derfor produceres vores skabsserie II-line på vores fabrik på Fyn. II-line skabsserie er designet i 2002 af Complete Office og med øje for detaljer og kvalitet, er skabene i et æstetisk og tidsløst design. Ligeledes produceres alle vores bordplader til mødeborde og skriveborde på vores fabrik på Fyn. Hæve/sænke stel er fra den danske producent Linak, som er førende indenfor hæve/sænke teknologien og sikrer den bedste kvalitet med en CSR-politik, der har fokus på miljø, kvalitet, certificeringer og etiske retningslinjer. Læs mere om Linaks CSR her.

Nøje udvalgte samarbejdspartnere
Ligesom vi selv har fokus på miljø og den gode kvalitet, så vi sikrer en lang levetid på vores produkter, er det vigtig, at vi kan stå inde for vores samarbejdspartnere. Derfor er vores samarbejdspartnere nøje udvalgt efter vores egne værdier. Vores samarbejdspartnere arbejder hele tiden med nye miljømæssige tiltag og har allerede opnået certificeringer og miljømærker som Svanemærket, FSC certificeret træ, EU-Blomsten, Blauer Engel og ISO certificeringer som ISO014001 (miljø), ISO9001 (kvalitet), ISO50001 (energi) og IOS45001 (arbejdsmiljø). 

Vi ser hele tiden en spændende udvikling indenfor bæredygtighed og genanvendelse. Bl.a. laves flere og flere stole af genanvendt PET-plast og polstringen kan vælges med stof, der er lavet af næsten 100% genanvendt polyester. Vi ser en branche i en spændende udvikling og vil gerne fortælle dig mere. Kontakt os her for at høre nærmere. 


Professionel indretning

Vores konsulenter sidder parat til professionelt, at udarbejde løsningsforslag og hjælpe med inspiration og nye idéer

Ingen opgaver er hverken for store eller for små til os. Vi løser både mindre opgaver med indretning af enkelte arbejdspladser, samt de helt store totalindretninger af større domiciler. Fælles for alle opgaver er, at kunden er i fokus. Det er også en af grundene til, at flere af vores nuværende kunder har været med os helt fra starten af. 

Kunne du tænke dig en uforpligtende snak med en af vores konsulenter, er du velkommen til at kontakte os her


Levering/montering

For at sikre en god og effektiv montering uddanner Complete Office sine egne montører, for professionelt at kunne levere og opstille en indretning hos vores kunder med stor nøjagtighed og effektivitet.

Vores folk er uddannet til også at kunne tage en udfordring op, om en sådan pludselig byder sig, da dette skaber tryghed for kunden. Derfor er det et krav hos Complete Office, at vores montører har en solid håndværksmæssig baggrund.

Ved større leverancer vil vores montører altid besigtige de givne adgangsforhold med henblik på parkering, elevatorer mm. Ved en god og grundig forberedelse sikrer vi bedst muligt ikke at stå med pludselige problemer, som vil hindre en succesrig leverance.